mandag den 21. februar 2011

Kilimanjaro besteget!!

Saa lykkedes det! Vi kom begge til tops paa Kilimanjaro. Og nu turen fra begyndelsen :-)

Vi begyndte en dag forsinket, onsdag. Evan havde afleveret gamacher/gaithers (for dem der ved hvad det er) og en pose med sko, saa vi kunne faa et ekstra par sko med til at gaa i, saa vi var sikre paa at vores stoevler var toerre den sidste nat mod toppen. Der var et par Nike kondisko jeg kunne passe og et par vandresko simon kunne bruge. Helt klar til at begynde vores trek, blev vi hentet kl. 8 om morgenen og ankom som de foerste til Marangu Gate cirka en time senere. Her skulle vores baerer pakke tingene og kl. 10 var vi klar til at begynde vores opstigning. Vi havde 2 guider med, Erick og Deus, den soedeste tjener (der kunne cirka 5 ord engelsk), en fantastisk kok og 4 baerere. Foelte os lidt som konger, men uden dem var vi aldrig kommet til tops. Den foerste etape var gennem regnskov og overnatning i Mandara Huts. Her fik vi en 4-personers hytte for os selv (cirka 6 kvm). Tjener kom med varmt vand i et par baljer til os, saa vi kunne blive vasket og der var eftermiddags te og popcorn. Saa ud paa en lille afklimatiseringstur paa ialt 1 times tid. I regnskoven saa vi flere slags aber, nok fordi vi var de foerste til at forstyrre dem den dag :-)

Dag to gik foerst gennem et lille stykke regnskov videre gennem noget hede-agtigt landskab. Lige da vi naaede frokost-stedet (borde, baenke og toilet) begyndte det at styrte ned. Madpakken smagte bare ikke helt saa godt i kold regn! Det var ellers nogle rigtige laekre madpakker, og ikke toerre trekants-sandwich som jeg havde frygtet. Efter cirka halvanden time igennem regnen naaede vi frem til Horombo. Jeg var godt sur paa regnen, og kold og vaad. Vi fik plads paa en sovesal til 20 personer og alle havde vaadt toej de gerne ville have haengt op. Det gik nu ok. Naar man ligger nederst i en koejeseng, kan man jo haenge toej op i lamellerne fra overkoejen og stadig sove der :-) Det var kun vores dags-turs rygsaek der var vaaede, og saa det toej vi havde haft paa.

Vi havde 2 dage i Horombo, saa dag 3 blev brugt paa en lille tur op af bjerget, igen for at afklimatisere. Desvaerre sov baade Simon og jeg daarligt natten efter, saa vi kunne tydeligt maerke at vi var i cirka 3700 meters hoejde og ikke omkring 10 som derhjemme. Vores guider mente ellers at vi var nogle rigtige mountainers, saa vi var lidt stolte. Da vi kom ned havde kokken lavet pommes frites til os til frokost! Efter den obligatoriske suppe som smagte rigtigt godt.

Dag fire gik fra Horombo Huts til Kibo Huts. Det var en tur paa cirka 5 timer med mange flade straekninger, men vi steg alligevel omkring 1000 meter. Da vi kom frem var det direkte i seng og proeve at faa noget soevn. Det lykkedes desvaerre ikke, men hvile var dog bedre end ingenting. Grunden til at man ikke kan sove er nok delvis ens hvilepuls paa omkring de 100. Vi var oppe og faa aftensmad og saa i senge igen. Kl. 23 skulle vi op og goere os klar til den sidste etape. Simon fik klemt en kiks ned, mens jeg holdte mig til varmt vand med sukker.

Vi kom afsted fra Kibo Huts 00.15, og jeg var ikke just paa toppen. Det var den smukkeste stjerneklare nat og vi begyndte langsomt opstigningen. Det gik igennem loest grus, sten og lidt sne opad med en stigning paa nok 40% (vi zig-zaggede). Efter vi havde steget cirka 100m (ud af de 1200 ialt) maatte jeg foerste gang lige stoppe og faa toemt min mave. Meget normalt og bagefter havde jeg det lidt bedre og kunne fortsaette. Da vi naaede cirka 5200m maatte jeg goere det igen, men saa var det ogsaa overstaaet. Simon slap for den helt slemme kvalme, men havde i stedet rigtigt ondt i hovedet. Hele turen var et skridt af gangen og flere gange taenkte jeg at hvis jeg bare naede halvvejs/5300m/Gilmans point, saa maatte jeg godt give op. Heldigvis taenkte jeg ogsaa at naar Amin Jensen kunne, saa skal jeg ogsaa kunne! Vi var rigtig traette, maatte gaa meget langsomt pga. hoejden og hvert skridt var en kamp. Efter 4 timer og 45 minutter naaede vi Gilmans point. Det er anerkendt som at vaare toppen, men Uhuru Point er 200 meter hoejere oppe, saa det var det endelige maal. Vores guider havde sagt at stykket fra Gilmans point ikke var saerligt slemt, saa med lidt fornyet energi efter at vaere kommet til toppen, gik vi videre. Det tog halvanden time. Og det var efter ingen ordentlig soevn i 2 doegn, naesten ingen mad i vores maver og en stigning paa 1000 meter. Paa det sidste stykke var der meget blaest og vi gik paa kanten mellem det gamle vulkankrater og skraaningen ned. Hver gang jeg kunne se en klippe et par hundrede meter fremme taenkte jeg at NU maatte vi vaere der, men nej, bag den var endnu en straekning og en ny klippe lidt fremme. Da vi endelig naaede Uhuru froes Simon rigtig meget, og vi tog hurtigt billeder (indtil batteriet doede pga. kulden) og saa ville vi bare ned og sove! Det tog saa lige lidt over 3 timer at komme ned. Ikke sjovt at skulle ned af en 40% stigning i dagslys hvor man kan se hvor stejlt der faktisk er! Jeg var ret langsom, saa vi blev overhalet af et par af dem vi ellers var gaaet forbi paa vej til toppen. Da vi endelig naaede ned, stod tjener klar og sagde tillykke med et stort smil. Da han saa hjaelp Simon ind paa sovesalen, spurgte han om vi havde naaet Uhuru. Meget soedt at han sagde tillykke lige meget hvad resultatet var blevet :-) Det er helt sikkert de haardeste 10 timer af vores liv, men virkelig fedt at finde ud af hvor meget man kan klare, selv om man tror at alt energi er brugt og man bare vil laegge sig ned i sneen og sove. Vores 2 guider var helt fantastiske paa turen, og hvis de ikke havde vaeret der til at stoette os, faa haeldt lidt vand med sukker ind I os, og vise vejen og saette tempoet, var vi aldrig naaet derop!

Efter halvanden times hvile i soveposerne (stadig ingen ordentlig soevn) stod vi op og gik i cirka 3 timer ned til Horombo. Her var jeg blevet godt overtraet mens Simon virkelig saa frem til en nats soevn. Efter aftensmad kom tjener med en flaske hvidvin som vi delte med vores guider. Det var en gave fra Evan fordi vi havde klaret det til toppen. Meget hyggeligt, men saa var vi ogsaa klar til at sove!

Idag er vi gaaet resten af vejen ned, ialt 6 timer. Saa en times koersel ned til Moshi og ind paa et andet hotel. Faktisk bedre med pool og rimelig rolig beliggenhed inde i selve Moshi. Evan kunne ikke selv hente os, saa da vi naaede frem manglede vi alle de ting vi ikke havde haft med paa bjerget. Dem havde vi deponeret hos Evan. Her iblandt var shampoo, rent toej og andre sko end vandrestoevler. En sms og 30 minutter senere stod Evan her med det hele, saa vi er nu helt rene og glaeder os til noget mad, nu hvor vores appetit er kommet tilbage.

Sikke en beretning! Helt ok hvis I har givet op undervejs :-) I morgen tager vi afsted paa 4 dages safari, hvor vi skal se vilde dyr, sove i telt og igen har vores egen kok (altsaa noget man godt kunne vaenne sig til!). Som de fleste nok har gaettet er det Anja, der har skrevet denne beretning. Simon er ved at vaske toej, saa vi har nogle stroemper at tage med paa safarien.

2 kommentarer:

  1. Tusind tak fordi i orker at bruge tid til at fortælle om jeres spændende tur.....
    Fortsat god rejse.
    Knus fra John og Suzzane

    SvarSlet
  2. Ih hvor fantastisk... Stort tillykke med sejren! ja, det er en vild oplevelse. Skønt at læse om jeres beretning - Rasmus og jeg sidder og smiler og tænker tilbage på vores tur, det var præcis sådan vi også oplevede Kilimanjaro. Fortsat god tur. Nyd en velfortjent dase ferie til paradis! Knus Cathrine

    SvarSlet